”Vanilla Sky” var købt, havnepladsen sikret – nu skulle hun sejles og hjemtages. Der var aldrig rigtig diskussion om, hvorvidt vi selv skulle sejle hende til Ishøj, kun tidspunktet.

Jeg brugte en del tid på at planlægge turen efter bedst, mulige evner. Det primære værktøj var reelt Krak’s søkort, hvor de forskellige waypoints blev lagt ind, GPS koordinater noteret, kendetegn undervejs – primært sømærker – blev noteret.

Desuden kiggede jeg lidt på de landkendinger vi skulle passere undervejs – Hanö – Simrishamn – Ystad – Trelleborg – Falsterbo samt trafiksepareringen syd for Falsterbo og indsejlingen til Køge bugt.

Gjorde mig endvidere lidt tanker omkring mulige nødhavne undervejs, om det skulle blive nødvendigt.

Ifølge mine opmålinger, ville den valgte rute fra Karlshamn til Ishøj være på ca. 125 sømil, Vanilla Sky’s cruise speed er omkring 20 knob, så i bedste fald en sejltid på 6-7 timer og skulle den gennemsnitlige hastighed komme ned på 15 knob 8-9 timer. Jeg gjorde mig i grunden ikke mange forestillinger om, at hastigheden, på dele af turen kunne blive væsentlig lavere!

Dagslys blev tjekket – solen op omkring 07.00 og solnedgang i Ishøj omkring kl. 19.00 – med andre ord, dagslys i omkring 12 timer.

Brændstofmæssigt forventede jeg at vi ville bruge cirka halvdelen of vores 640 liter.

Vejrudsigterne blev nøje fulgt, flere gange dagligt, på flere medier, herunder;

• https://www.smhi.se/vadret/vadret-i-sverige/ortsprognoser/
• https://www.dmi.dk/
• https://ifm.fcoo.dk/
• Mobil app ”Sejlsikkert”
• Mobil app ”Windy”

Vi endte op med, at gunstigste tidspunkt var 1. oktober – 2 dage efter vi officielt overtog fartøjet, havneplads i Ishøj havde vi til rådighed fra samme dag.

Om eftermiddagen, den 30. september, rejste fruen og jeg med tog fra Kastrup til Karlshamn, for at overnatte på båden og sejle hjem til Ishøj den følgende dag.

Det nødvendige udstyr, redningsveste, nødraketter mv., tovværk samt proviant, havde vi efterladt på båden i forbindelse med overtagelsen 2 dage forinden.

Vi havde, i forbindelse med overtagelsen, også fyldt brændstoftankene, og skulle således være forberedt.

Morgen – 1. oktober – oppe tidligt, inden solopgang. Vejrudsigterne kontrolleres igen – vinden, på ruten ned mod Simrishamn, forventes – stadigvæk – først at aftage i løbet af formiddagen.

Vi bruger de første par timer af dagen på, at indlægge vore waypoints i plotteren – en gammel svend fra den tid hvor Nokia 3210 mobiltelefonen var hot. Punkterne sammenkædes til den planlagte rute og det viser sig, at der er nogle afvigelser mellem waypoints/ruten og nogle af de kendingsmærker, jeg har noteret forlods – vi korrigerer tilsvarende og gennemgår igen hele ruten, herunder vanddybder.

Omkring kl. 10.00 beslutter vi os for at gå fra kaj og stævne ud, selv med 15 knob vil vi stadigvæk kunne være i Ishøj omkring kl. 18 – altså i god tid før solnedgang, vel vidende, at vi den første time eller to, formentlig vil skulle sejle en smule langsommere end de 15 knob.

Det viser sig, at bølgerne faktisk er mere kradse end forventet – de første tre timer ligger vi og banker bølger på op til godt et par meter, for 7-8 knob. Fruen spørger på et tidspunkt, om vi skal søge i havn, hvilket jeg svarer benægtende på. Skibet er kategoriseret som type ”B” (vindstyrke 8 og bølger op til 4 meter), og vi får bølgerne skråt ind på boven fra styrbords side (ca. kl. 1300), så ingen fare. Mine bekymringer går snarere på, hvorvidt vi kan nå til Ishøj inden solnedgang, med den værende hastighed.

Det er på denne, første del af turen, jeg på et enkelt tidspunkt bliver alvorligt bekymret … Vi sejler båden fra flybridgen og på et tidspunkt skal jeg nedenunder, hvorfor jeg overlader styringen til fruen. Klare instrukser om, at vi skal holde kursen, herunder have bølgerne ind skråt forfra! Jeg er knapt kommer nedenunder, før fruen skriger ”jeg kan ikke styre hende…”!
Jeg styrter ovenpå, vi ligger med bagbordsside direkte op i bølgerne og det vipper voldsomt! Jeg nærmest skubber fruen til side, krænker roret hårdt mod bagbord og giver gas – faren driver over, vi styrer fint – ingen tekniske problemer, og jeg, ja jeg må holde mig nogle timer endnu!

Cirka 10 sømil nordøst for Simrishamn, stilner bølger lidt af og vi øger hastigheden, først 10-12 knob og lidt senere til omkring 18-20 knob, nu begynder det at ligne noget – vi nærmest danser hen over bølgerne, som jo også er væsentlig mindre.

Vi runder Simrishamn, passerer Ystad – ingen væsentlig trafik og går mod Trelleborg og trafiksepareringen, som vi jo skal krydse inden indsejlingen i Køge bugt.

Vi har planlagt at sejle godt syd om Falsterbo, tæt på trafiksepareringen, eftersom der er nogle lavvandede områder syd for, som vi vil undgå. Trods vore forberedelser udbryder fruen pludselig, at der, meget tæt på vor planlagte rute, pludselig er et område (ifølge plotteren) med en vanddybde på 90? Det kan i sagens natur ikke være 90 meter – måske snarere 90 cm …. Så ”better safe than sorry” – kursen lægges yderligere sydover, for at undgå området.

Det forløber fint, vi krydser efterfølgende trafiksepareringsruten og påbegynder turen op mod Køge bugt. Laver lidt hurtig hovedregning – med den forventede, resterende sejltid, hastighed mv., burde vi stadigvæk kunne være i Ishøj før solnedgang – dog kommer jeg i tanke om, at det sidste waypoint på ruten er hvor bøjemarkeringerne starter ind mod Ishøj – ingen dog med lys, og begge sider af ruten er markeret som områder hvor der fiskes – vi skal helst nå helt ind i dagslys!

30 minutter senere går der en alarm på den ene motor … Er ikke meget for at stoppe motoren, og når jeg reducerer farten til en 7-8 knob stopper alarmen. Er ikke sikker på årsagen, har lige passeret et område med en del grønne alger i overfladen – har de tilstoppet søvandsfiltret (undgik kun delvist den første plamage)?

Kigger i maskinrummet – intet visuelt der bekymrer, nu begynder gode råd at blive dyre …

• vi kan ikke gå for mere en 7-8 knob,
• ruten på plotteren ender 2,5 sømil før havneindløbet,
• det bliver mørkt inden vi når i nærheden af stedet endsige havneindløbet
• der kan muligvis være fiskegarn på begge sider af sejlruten ind mod havneindløbet

Vi fortsætter med begge maskiner på ca. 7 knob, får tændt lanternerne – det bliver mørkt, og vi navigerer baseret på en kombination af kompaskurs, lyskendingsmærker på land, samt krydstjekker jævnligt på Sejlsikkert appen – ikke ideelt. Den gamle kortplotter er ikke til megen hjælp. Det virker som om, der en noget strøm, men er vanskeligt at afgøre, hvorvidt det er tilfældet, eller der mere er tale om visuelt bedrag, med månens lys reflekterende i bølgerne…

Endelig får vi indsejlingslysene til havnen i sigte og tøffer ind…

Jeg er ankommet fra vand-siden to gange tidligere, i forbindelse med speedbådskort kursus. Det ser lidt anderledes ud i måneskin! Vi får tændt projektøren og sejler forbi Vallensbæk havn og ind mod vores plads i Ishøj.

Finder det rigtige indløb og svinger mod bagbord – herefter næste spørgsmål – var det første eller andet indløb mod styrbord? Vælger første og opdager straks, at det er forkert – fruen må ned at slukke lanternene – kan intet se, når jeg skal bakke….

Herefter lidt frem igen og ind i næste indløb – det rigtige, og så dagens sidste udfordring, ind mellem to fortøjningspæle – afstand 3,7 meter – båden er 3,35 bred. Det bliver ikke kønt … gudskelov ingen står og kigger, både båd og pæl holder, men er sikkert i havn – klokken er omkring 20 – en time efter solnedgang.

Fortøjer båden og så ellers hjem til pigerne.